HONDA CDI - CX/GL 500 / Dele/ MC TURE
<< Maj 2022 >> >
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
  1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31  
 
Hjem > MC TURE - DANMARK > 2014 NORDVESTSJÆLLAND

2014 NORDVESTSJÆLLAND

 

LIVET UDMÅLES IKKE EFTER, HVOR MANGE GANGE DU TRÆKKER VEJRET,

MEN EFTER DE STEDER OG ØJEBLIKKE, DER TAGER VEJRET FRA DIG!

 

Isefjorden Rundt = 312 km - dette er en 1-dags tur

 

Det kan vi opleve:

 

  • Via Storebæltsbroen, Korsør ned til Skelskør Havn kører vi op forbi Slagelse mod Jyderup, Mørkøv og Holbæk.
  • Formiddagskaffen indtages ved Munkholmbroen der fører os over Isefjorden. Broen der er mindre  kendt blev påbegyndt i 1937, men pga. underbundsproblemer i området samt 2. verdenskrig, blev broen atter påbegyndt i 1951 og stod færdig året efter.
  • Vi fortsætter op over Kirke Hyllinge, Jægerspris der også rummer Jægerspris Slot der er Frederik d. VII Stiftelse og museum, i fordums dage dvs. kort før 2. verdenskrig opholdt de beredne Gardehusarer sig på slottet, videre op til Kulhuse hvor vi skal færges over til Sølager og sidenhen med færge fra Hundested til Rørvig.
  • Den medbragte frokost indtages på Rørvig Havn.
  • Videre ned over Nykøbing S, Vig, Asnæs, Fårevejle til Havnsø Havn hvor vi lige runder havnen der stadig er en aktiv fiskerihavn.
  • Ned over Svebølle, bag om Tissø til Gørlev, ud til Reersø og se om alle kattene stadig er haleløse, vi runder Mullerup Havn, der i de gode ´70er var stedet hvor de danskproducerede Coronet motoryachter blev søsat, i dag en hyggelig havn.
  • Ned forbi Musholm bugt, og via Næsby Strand hvor vi kører på kanten af Storebælt og med en formidabel udsigt til Fyn og Storebæltsbroen.
  • Turen slutter på Rastepladsen ved afkørsel 44 (på Fynssiden).

Færgepriser:

  • Kulhuse - Sølager = kr. 60,-
  • Hundested - Rørvig = kr. 85,-

Bropris:

  •  Lørdags-/søndags billet - kr. 190,00 tur/retur
  • Weekend billet - kr. 210,00 tur/retur
  • Dagsbillet - man-fre = kr. 240,00 tur/retur