DAGBOG
Alpentour 29/7 - 8/8 2016
Igen har roadcaptain Erik Foged kaldt til tur i Alperne. Holdet på i alt 12 bestod af både gamle kendte fra tidligere ture men også helt for mig ukendte.
Jørn og jeg havde besluttet at tage af sted tidligt for at møde til tur-start i Vissenbjerg kl 1130. Med os fra Bagsværd var Hardy og Brian.
Vejrudsigten fra kl 6 om morgenen havde lovet en ordentlig byge ved Ringsted og måske lidt småregn på Fyn. Det holdt ikke helt stik. Vi kom forbi Odense uden en dråbe regn, men kunne godt se, at der inde over Odense centrum faldt en solid byge og vejbanen var ret våd. Først ved afkørslen ved Blommenslyst nåede vi lige at se bremselysene på bilerne på motorvejen forsvinde i regn mens vi drejede op ad afkørslen. Herefter stod det ned i stænger og vi søgte ly under nogle træer. Det tog ca 30 sekunder før alle 4 var gennemblødte. Ærgerligt, da vi kun manglede 2 km før vi nåede Vissenbjerg - godt våde. Brian havde på de sidste 2 km tabt tændingsnøglerne uden at gå i stå (det er en gammel Honda!)
Gensyn med Søren, Arne, Alf og Erik og Doris fra tidligere. På mirakuløs vis lykkedes det at finde de tabte nøgler, godt nok lidt medtagne efter en enkelt overkørsel, men de kunne bruges, så vi ikke behøvede at efterlade Brian i Vissenbjerg.
Efter en god frokost samlet afgang mod Hamborg. Et par mindre omveje i Tyskland p. gr. a vejarbejder tog lidt tid, så svævefærgen ved Rendsborg og Louis i Hamborg måtte vente til en anden gang.
Vi havde god tid efter indcheckning til biltoget, så Jørn og jeg fik som vanligt provianteret med både mad og drikkelse i det nærliggende supermarked. Før ombordkørsel var himlens sluser atter åbnede. - Det er bedre at sidde i et tog og se på regnen end at køre i regn og se på biler med folk, der sidder i tørt og godt.
Sov glimrende efter den delikate aftensmad var fortæret og drukket, men fik vækket hele kupeen, da Jørn havde fået blokeret døren med en pal i den tro at han regulerede på ventilationen. Det larmede noget da jeg gentagne gange prøvede at åbne døren for at komme på toilettet. Den der vågnede sidst var selvfølgelig Jørn. Sov glimrende resten af natten og vågnede til morgenmad med skinnende sol.
5 par godt brugte og gennemvåde MC-støvler kan producere en del hørm, hvilket et par unge damer demonstrativt gjorde opmærksomt på, da de passerede den åbne kupe-dør med fingre klemt godt sammen om næsen.
Lørdag 30/7
Det tager nogle timer at få rangeret togvogne og få losset biler og MC'er og få det hele pakket og komme af sted.
Jørn var helt flad i benzin og havde meddelt, at det var nærmeste tank, så da Erik satte kurs mod motorvejen vendte Jørn om for at tanke. Vi andre fortsatte og tankede ret kort efter vi havde krydset grænsen og fandt ved et held Jørn igen da vi kørte ud fra tanken.
Det var så meningen at hele flokken i samlet trop skulle køre mod Luzern for det første stop. Den første, der blev væk var Erik. Han mistede resten af flokken uden at opdage at den manglede. Efter nogen venten førte Søren flokken videre et stykke tid, indtil Brian fik motorstop. Resten af flokken holdt pause i Seon, mens Arne fik fixet en medtaget hovedsikring. Havde telefonisk kontakt til Erik, der havde vendt kortet på hovedet, så han fortsatte sydpå får at nå resten af flokken, der befandt sig nordligere. Alle disse sindsbevægelser sammen med den tidlige morgenvækning havde tæret alvorligt på serumkoffeinniveauet, så før vi kunne fortsætte måtte der holdes kaffepause. Erik måtte klare sig selv i sin egen gruppe, og han vidste jo hvor hotellet var.
Den hovedløse gruppe fortsatte mod Luzern for at se den berømte træbro over floden. Diverse lyskurver betød så, at de sidste 3 i gruppen pludselig blev til en ny gruppe, hvor kun Jan havde indkodet hotellet i sin GPS. Vi kom så til at køre til højre i stedet for til venstre inde i Luzern, og før vi rigtig kunne gøre andet var vi på vej sydover uden at gøre stop. Nu var gruppen så blevet til 3 grupper.
Efter en kortere tænkepause og rådslagning blev vores lille gruppe på 3 enige om at fortsætte mod målet. Havde fået SMS fra Erik om at han holdt en laaaaaaang pause ca 75 km fra målet. Ved lidt held faldt vi ind samme sted og fandt Erik. Resten af gruppen kunne vi ikke komme i kontakt med, men de måtte kunne klare sig med de erfarne kørere der var i gruppen.
Den lille gruppe på nu 4 fortsatte op over Grimsel pas til hotel Waliser Sonne i Gluringen, dog med den lille finte at 90% af gps'erne viste et sted ca 800 m forkert. Med lokal hjælp fandt vi dog stedet, og 10 min senere ankom resten af gruppen, der havde taget en lille omvej og kommet øst om Vierwaldstatter søen og over Furka-passet. Endeligt var gruppen samlet igen og efter en Udmærket middag på hotellet fandt alle ret hurtigt sengene.
Søndag 31/7
Efter en solid morgenmad samlet afgang mod dagens mål Leukerbad.
Vejret var lidt muggent og ret hurtigt begyndte det at dryppe fra de lavthængende skyer. Under et kortvarigt ophold hvor Erik fik rettet på koordinaterne besluttede jeg mig for at udføre regnbuksedansen, der består i at iføre sig regnbukser uden at tage støvlerne af. Det virkede. Resten af dagen var der sol, og ikke en dråbe vand før 5 km før alle nåede hotellet.
I dag lykkedes det også at holde gruppen samlet hele dagen - sådan!
I Leukerbad fandt vi efter noget besvær parkering ved svævebanen, selvfølgelig til en klækkelig parkeringsafgift. Derefter med svævebanen op til mellemstationen i xxxx m højde, hvor der var en formidabel udsigt over mange af bjergtinderne i Alperne.
Mange vandrere om sommeren, og derudover anlagte cykelstier ned ad bjergsiden. Cyklerne kommer op med svævebanerne, og så er der en kilometerlang snoet grusbane nedefter mellem køerne, der græsser. Sådan kan Alperne udnyttes både sommer og vinter. Vi tog dog svævebanen retur og havde en fredelig hjemtur under truende skyer, som der først gik hul på lige før vi nåede retur til hotellet.
I morgen er national helligdag, så alt er lukket ned. Der blev derfor lavet programændring for i morgen, hvor vi tager en tur ned mod Italien.
Mandag 1/8
Schweizisk nationaldag, hvor alt er lukket ned, så med en lidt mudret vejrudsigt blev ruten lagt sydover mod Lago Maggiore via Simplonpasset på 2005 m. En meget flot tur op mod passet. Turen ned mod Lago Maggiore startede med en 19 km lang uafbrudt nedkørsel med store bløde sving - en ren svir at køre på. Sidste del af turen ned foregik for hovedpartens vedkommende ad en mindre meget lille vej med utallige små snævre sving, så der var fuld valuta for træningen på kørekurset for snart mange år siden: MC' en styrer lige præcis derhen hvor du ser. Det passer!
Smuk tur langs søen i strålende sol og 30 gr. varme, og lige pludseligt var vi igen i Schweitz uden at have fundet et sted at spise. Herudover lykkedes det så hovedparten af holdet at ramme forkert i en rundkørsel, så holdet igen blev splittet op i to grupper. Jørn, Jan og jeg fortsatte videre i søgen efter noget spiseligt, og fandt endeligt en tankstation med tilhørende åbne cafeteria, og satsede på, at resten af holdet ville se vores motorcykler. Det lykkedes, og humøret steg kendeligt efterhånden som blodsukkeret steg fra et kritisk lavpunkt.
Turen videre op mod Nufenpass på 2478 m stadig i fuld sol, men efterhånden i faldende temperatur ned til 14 gr. og herfra en lille smuttur tilbage til vores base.
Kunne prale med næsten 35 km/l men det skyldes nok at 19 km nedkørsel fra Simplompasset foregik i tomgang hele vejen.
Aften på terrassen med udsigt over dalen, hvor Wilhelm Tell blev fejret med afbrænding af fyrværkeri.
Tirsdag 2/8
Igen gråvejr og overskyet, men ingen regn så det blev besluttet at tage turen op over Grimselpasset. Lige efter Grimselpasset ligger en mindre sø, der nu er planer om at bygge meget større. Der er også rester af et gammelt forsvarsanlæg sprængt ud i klippen, hvor en større besætning under krigen ville kunne beherske adgangen fra Nord til Syd. Anlægget nu forladt, og vil blive oversvømmet hvis det nye store vandreservoir bliver til noget.
Fra Grimsel videre mod Gemlerbahn, der er Europas stejleste kabelbane. Kabelbanen blev bygget i 1926 for at fragte byggematerialer op til en dæmning og senere militære anlæg. Blev i 1971 renoveret for at blive en turist attraktion. Den sprang vi over da der var næsten en times ventetid på at komme med op. I stedet tog vi hængebroen over en slugt for at finde et kaffested. Dette mislykkedes, da vi skulle passere en grisefarm hvorfra stanken beredte sig så det kun drejede sig om at komme væk derfra. Derfor retur over hængebroen og så videre mod Innertkirchen for frokost. Erik ville ikke igen risikere at skrumpe ind til ingenting fordi frokosten i går var flere timer forsinket.
En meget flot vej med talrige sving op mod Sustenpasset på 2241 m højde.
Fra Susten ned mod Wassen, og derfra igen opad mod Andermatt og videre mod Furkapasset på 2431 m. Vi tog hovedvejen op mod Brenner og havde fornøjelsen af at se trafikken på motorvejen gået næsten helt i stå.
På vejen mod Furkapasset ophold ved Teufelbrugge. Den ældste vej, hvor der stadig var velbevarede rester, herunder også broen, var hovedfærdselsåre fra Nord til Syd via Sct Gotthard har været skueplads for talrige stridigheder. Et berømt slag mellem 10000 russiske tropper og 10000 franske tropper endte med russisk nederlag i 1799. Selvom de godt 1000 voksne i dalen slap for at bespise de russiske tropper fik de så til gengæld lov til at levere gratis med til de franske. Det tog mange år før de slap af med besættelsestropperne, og endnu flere år at komme økonomisk på fode igen. Vejen og de resterende broer er i sig selv imponerende bygningsværker.
Den videre vej opefter var noget forsinket af vejarbejder og da vi endelig nåede Furkapasset var det både koldt og tåget og småregn, så vi trillede videre uden ophold for at komme retur til hotellet.
Onsdag 3.8
Dagens mål var Sct. Gotthardpass. Vejen sydpå går op over Neufenpass, hvor vi flere steder mødte solide mængder kokasse på vejbanen. Ud over lugten, er de også glatte som grøn sæbe, så ud over hårnålesvingene var det også slalomløb mellem kokasserne. Et godt stykke oppe ad bjerget mødte vi flokken af køer, der blev drevet op ad skråningerne af 3 hyrder, men som i øvrigt havde holdningen, at der var deres område, og de gik som det passede dem.
I Airolo så vi igen de lange køer af biler, der ventede på at komme gennem tunnelen, mens vi drejede nordefter ad vejen. Jørn, Jan og jeg er bagtrop, og vi var kommet lidt bagud ve en lyskurve, så vi ved en fejltagelse var på vej op ad den nye hovedvej over Sct Gotthard. Vi vendte om og startede forfra ad den gamle vej, der brostensbelagt og har talrige meget snævre og tætliggende hårnålesving.
I passet er der ud over diverse restauranter og cafeer også et lille museum med Sct Gotthard passets historie.
En bonusoplevelse var ankomsten af den hestetrukne postvogn, der tager hele turen op til passet, hvis der er tilstrækkelig mange betalende passagerer ( a 100€ pr. Stk).
Det gode vejr og de mange smukke landskaber indbød til mange pauser, så det blev alligevel sent på eftermiddagen før vi nåede hjem i det gode vejr.
Den lille landsby vi bor i virker nærmest som uddød om dagen. Først sidst på eftermiddagen kommer der folk hjem, og man kan fornemme, at der trods alt er en del mennesker her.
Alle husene er blokhuse, hvoraf nogle af de mest forfaldne kun bruges som depot og hølader. Laderne er sikrede med en effektiv muse- og rottespærre i form af en stor flad sten under alle bygningens understøtninger. Enkelt og effektivt. Den sorte farve ale bygningerne har er ikke maling, men sol og vejrligs påvirkning af træets harpiks. Alt tømmer tørres udendørs i mindst 6-8 år før det anvendes til byggeri, så man er sikker på at det ikke slår sig efter det er sat op. Mange af husenes ydervægge er kun 10 cm tykt tømmer - der må bruges en formue på opvarmning.
Torsdag 4/8
En lidt blandet vejrudsigt endte med at love sol indtil eftermiddagen før regnen ville komme. På vejen op til Neufenpas mødte vi en bil med campingvogn nedefter, hvor campingvognens bremser osede og stank. Der er en god grund til at nogle pas har forbud mod trailerkørsel.
Lige under Neufelpasset var man i gang med at sætte en vindmølle op. Det kræver helt specielt maskineri at transportere vindmøllevinger gennem hårnålesving. Det må være sværere end at lave havvindmøller.
Fra Neufelpasset og videre sydefter langs Brenner motorvejen, hvor der stadig var kilometerlang kø nordpå, indtil Biasca, og derfra nordefter op mod Lukmanierpas. Hele vejen op med flotte udsigter over bjergsiderne.
Videre mod Oberalppas, der ligger midt i området hvor både Rhone og Rhinen har sit udspring.
Fælles frokost på jernbanecafeen i Muster, hvor vi bogstavelig talt sad på perronen lige op og ned af Glacier ekspressen.På vejen ned fra passet havde vi fornøjelsen af at se 2 svæveflyvere boltre sig og udnytte vindene op ad bjergene til at vinde mange hundrede meters højde. Fascinerende at se de elegante svævefly bevæge sig lydløst gennem luften.
Hjemtur over det efterhånden velkendte Furkapas, og vi nåede hjem til hotellet kort før det begyndte at regne - helt som planlagt.
Til middagen blev der bestilt en stor portion grøn salat til Erik som hovedret. Det grønne er jo ikke Eriks stærke side, så han havde lidt svært ved at finde en grimasse, der kunne passe. Det hjalp lidt på humøret, da der kom en lidt mere fyldig hovedret på hans tallerken.
Fredag 5/8
Vejrudsigten lød på regn her i dalen, så Jørn og jeg havde bestemt os for at tage over Simplonpasset og ned til Lago Maggiore. 8 andre ville med, da der ikke var planlagt tur i dag. Hardy faldt fra, da han opdagede, at han ikke havde fået penge og kørekort med i lommen, så vi endte med 9, der tog af sted efter alle havde udført regntøjsdansen. Den virkede, for efter 1/2 time var regnen slut, men alle beholdt regntøjet på, da temperaturen i pashøjder var nede på 9 grader.
Til gengæld blev det hurtigt varmt nedefter og da vi nåede ned til Lago Maggiore krøb termometeret helt op på 27 gr., så vi nød frokosten udendørs.
Efter frokosten fortsatte vi sydover for at runde sydspidsen af søen og så ca midtpå tage en færge tværs over, for så at klatre op over Simplonpasset igen. Planen lykkedes, dog med en lidt besynderlig rute fra sydenden og nordefter. Vi passerede adskillige små landsbyer, der ikke var Vant til fremmede, så en MC-kortege vakte nogen opsigt og var for nogle dagens oplevelse. Det viste sig senere, at den besynderlige rute skyldtes at Jørns GPS var stillet til rute med flest mulige sving, så det fik vi!
På hjemturen udførtes regntøjsdansen igen af de fleste på vej op til passet, og det virkede, da der kun kom en lille smule regn lige før vi nåede hjem.
Sidste fællesmiddag til aften, hvor huset gav kaffen efter middagen.
Der loves godt vejr i morgen, og det bliver rart at komme hjemvej i biltoget uden at hele kupeen kommer til at emme af klamt MC tøj.
Lørdag 6/8
Vågnede op til let overskyet dag, men før
Vi kom af sted var solen fremme og kun enkelte højtliggende skyer. Grimselpasset skulle passeres for sidste gang, og det omregistreres i tæt tåge og temperatur ned til 6 gr. bare for at minde os om at det ikke er en given ting at der er flot udsyn over Alperne når man når op i højden. Det var lige ved at blive rigtig koldt for fingrene, og der komitologi opfordringer da overvejelser om, at det ikke kun var unødig luksus med varme i håndtagene.
Vejen videre mod Luzern bød på flotte udsigter over alpelandet.
Vi tog en enkelt afstikker op i en lukket dal, da Erik havde byttet om på nord og syd og mente at hans GPS' utallige opfordringer kun skyldtes at den ville lokke hem ned på betalingsmotorvejen. Vi var et par stykker, der troede på en lokal cyklist, der sagde, at der ikke var nogen vej opover, så vi kunne da bare vente til resten af holdet kom tilbage. Så det gjorde vi. Der var meget smukt i dalen.
De mange afstikkere havde taget lidt tid, så det blev en meget sen frokost, så nogle af os begyndte at frygte at Erik skrumpede så meget, at han ville blive svær at få øje på nede fra den bageste del af kolonnen.
Det lykkedes at finde Louis og derfra til Lørrach hvor biltoget ventede. Vi fik læsset alle køretøjer uden uheld, og var godt tilfredse med at kunne nyde en en
Kelt øl eller 2 før alle tørnede ind for natten.
I Hamborg skilles vore veje. Sjællænderne ( minus Søren) tager over Rødby-Puttgarden mens resten af holdet tager til Fyn.
Vi tog afsked med hinanden ved Bagsværd hvor vi 10 dage tidligere mødtes første gang.
Endnu engang en stor tak for turen til Erik. Vi ved godt hvilket kæmpearbejde der ligger bag en vellykket tur
Med venlig hilsen
Jørgen Kappelgaard
PS: du kan se foto på vor rejseblæog på dette link: http://dk.freetravellog.com/touring
|