Med biltoget („Autoreisezug“) kan du nemt tage din bil med på en togrejse fra nord til syd ned gennem Tyskland. Efter en bekvem overnatning når du frem til dine rejsemål i Sydtyskland, Østrig, Italien og andre nærliggende ferieområder. Sove- og liggevognene tilbyder forskellige grader af komfort.
De tyske biltoglinjer er delt op mellem tre togselskaber. På de følgende hjemmesider kan du bestille din rejse med biltoget direkte:
- Urlaubs-Express
- ÖBB (Østrigske Statsbaner)
- BTE (Bahntouristikexpress)
Urlaubs-Express er den vigtigste udbyder. De tyske statsbaner (DB) tilbyder ikke længere forbindelser. Her kan du se et overblik over alle biltoglinjerne:
- Hamburg – Verona (Italien); udbydes af Urlaubs-Express
- Hamburg – München; udbydes af Urlaubs-Express
- Hamburg – Villach (Kärnten); udbydes af Urlaubs-Express
- Hamburg – Innsbruck (Tyrol); udbydes af Urlaubs-Express
- Hamburg – Lörrach (ved den schweiziske grænse); udbydes af Urlaubs-Express og BTE
- Hamburg – Wien; udbydes af ÖBB
- Düsseldorf – Innsbruck (Tyrol); udbydes af ÖBB, Urlaubs-Express
- Düsseldorf – Verona (Italien); udbydes af Urlaubs-Express
- Düsseldorf – Villach (Kärnten); udbydes af Urlaubs-Express